De gamle grækere kendte til den gavnlige virkning af havtorn og lod deres heste græsse, hvor de voksede.
Måske har den gamle historie spredt sig til disse kvier på marken ved Rubjerg Knude!

 

Om havtorn

Havtorn (hippophae rhamnoides) var en af de første planter, som voksede i Norden efter istiden. Den gror i kalkholdig jord, bl.a langs vesterhavet i Nordjylland.

Den vokser desuden i Centraleuropa, Centralasien, Canada, Italien og i Kina.

 

Kineserne har anvendt havtorn i flere tusinde år som medicin mod blodtryk, hjerteproblemer og mod mavesår. I vore dage forskes der i den gavnlige effekt af havtorn på fx hudlidelser og den forebyggende sundhedseffekt er efterhånden blevet anerkendt.
 

Busken bliver 1-1,5 meter høj. De oprindelige sorter har torne, men i dag er der dog udviklet tornefri sorter. De oprindelige planter er enkønnede og kun hunplanterne sætter bær, men også her findes der i dag tvekønnede sorter.
 

Bærrene varierer i farve og smag fra busk til busk, fra let gule til mørk orange.
 

I Sverige, Finland og Tyskland er anvendelsen af havtorn både i madlavning, som medicin og til cremer og olier, langt mere udbredt end i Danmark. I Sverige er det fx populært at plante havtorn i sin have, så har man sin egen naturlige vitaminpille! Og i Canada er havtorn synligt i "butiksbilledet" overalt.

Besværlig høst

De vilde havtorn sidder tæt mellem torne på gamle buske og er derfor svære at plukke. Ofte klippes grenene af og fryses ned. Når bærrene er frosne bankes de af grenen eller plukkes med en gaffel. Nogle presser råsaften direkte fra grenen og bruger råsaften til madlavning.

Der er således en del manuelt arbejde forbundet med høsten af vilde bær.

Det skader dog ikke det lille havtornebær at blive frosset, tværtimod mildner det den syrlige smag, og skallen blødgøres.


NB: Høsten foregår i september og oktober.

 
Pinsen 2012
Havtorn  fra pinsen 2012
Lav din egen hjemmeside med mono.net